Den store låneguide – for alle og enhver

Måske står du og overvejer at tage et lån, eller måske ved du ikke, hvilket lån der er bedst. Udvalget af lån og deres låneudbydere er stort, og det kan være rigtig uoverskueligt og svært at vælge. Herfor kommer en guide til dig, der ikke har overblik over, hvilke typer lån der findes, til dig der ikke ved, hvilken type lån, du skal tage eller til dig, der blot gerne vil vide mere om lån. Endvidere er nedenstående en oversigt over ting, du skal være opmærksom på, inden eller hvis du tager et lån. 

Overblik over forskellige lånetyper og deres fordele/ulemper

Der findes tre overordnede kategorier indenfor lånetyper. Dette er annuitetslån, serielån og stående lån. Majoriteten af de privatpersoner, der ønsker at tage et lån vil gå efter et annuitetslån, men et stående lån kan også være aktuelt for virksomheder eller enkeltpersoner, der akut står og mangler penge.

  • Annuitetslån: som det fremgår af navnet ‘annuitet’, indikerer dette en besemt størrelse af betalinger. Det betyder altså, at låntageren afdrager et fast beløb, hver gang der er termin. Således bliver afdragene det beløb, der betales af på lånet hver termin. I begyndelsen vil disse månedlige ydelser primært gå til at betale renter da lånet, fordi restgælden vil være større. Således vil der kun være plads til små afdrag i starten, men dette vil ændre sig efterhånden, når 2/3 af løbetiden er forløbet, for da vil restgælden være halveret. Efterfølgende vil afdragsdelen af terminsydelsen optage en mere betydelig andel, imens renterne falder – det sker, fordi restgælden ikke er lige så stor. 
    • Fordele og ulemper
      • Annuitetslån kan have både fordele og ulemper. En af fordelene ved denne type lån er, at ydelserne på lån efter betaling af skat er relativt små i begyndelsen af lånet. Det sker fordi, rentebetalingerne er fradragsberrettigede. Kontrært kan en ulempe være, at du som låner af et annuitetslån skal have ret god kapital, da lånet kræver et lige stort afdrag ved termin.  
  • Serielån: når man tager denne type lån, skal der betales det samme i afdrag ved hver termin i hele serielånets løbetid. Altså betyder dette, at du som låner i starten af låntagningen vil have relativt store ydelser, hvilke løbende vil mindskes, desto tættere man kommer på at have betalt hele lånet tilbage. Dette sker fordi, des mere du som låntager tilbagebetaler af lånet, desto mindre bliver hovedstolen, hvilket så resulterer i lavere renter. Når slutningen af lånets løbetid er nær, vil du herfor opleve en relativt mindre ydelse, fordi renterne er formindskede som følge af gradvis nedgradering af hovedstolen. 
    • Fordele og ulemper
      • En af fordelene ved et serielån er, at man skal betale en stadig lavere rente ved hver terming, desto tættere man kommer på lånets udløb. Dog kan en ulempe være, at serielån vil kræve et relativt stort afdrag i starten af låneperioden.
  • Stående lån: denne type lån kaldes også for et fast lån. Lånet er komplet afdragsfrit i hele sin låneperiode – helt indtil det udløber. Dog skal der betales renter ved alle terminer, hvilket også betyder, at et stående lån skal indfries på én gang. Den såkaldte restgæld vil være den samme under hele løbetiden, så det betyder også, at rentebeløbet forbliver den samme ved enhver termin. Ved det stående låns udløb, vil ét stort afdrag således skulle betales for at kunne betale hele lånet af på én gang. 
    • Fordele og ulemper
      • Har man det økonomiske råderum til at betale lånet tilbage på blot én gang, vil dette være et fordelagtigt lån. Det stående låns løbetid er faktisk kortere end på et standard obligationslån. Herfor høres der ofte lavere renter med til et stående lån. 

Ordliste til de ikke-rutinerede 

  • Restgæld: der vil altid være en restgæld på et lån, når den månedlige ydelse er betalt. Herefter fås et brev om restgældens beløb, hvilket er det beløb, der skal betales, hvis hele lånet skal indfries. 
  • RKI: det står for Ribers Kredit Information. Det er et register, der i Danmark bruges for at få overblik over dårlige betalere. RKI er det eneste anerkendtte system, der bruges af samtlige danske virksomheder, når de skal lave et kredittjek af virksomheder såvel som privatpersoner. Ender man i RKI, har man dårlige muligheder for at låne penge. 
  • Afdrag: at afdrage er egentlig et udtryk for, hvor meget der skal betales af på et lån månedligt. Det vil typisk være det interval, som man betaler sin afdrag over. 
  • ÅOP: det står for Årlige omkostnigner i procent. Det fortæller altså, hvad et lån kommer til at koste på årlig basis. Det er vigtigt at vide noget om, hvis man vil tage et kviklån. ÅOP er helt essentielt at kigge på, når man tager et lån – for det siger noget om gennemsigtigheden i de omkostninger, der er ved lånet. I Danmark er det vedtaget ved lov, at man som låneudbyder skal oplyse alle omkostninger ved et lån.